
Partnerskab med Nordmark - øgede bæredygtighedskrav i metalindustrien
Ingen fordyrende mellemled
Med 180 ansatte fordelt på hhv. tre danske fabrikker og en fabrik i Tyskland har den danske metalvirksomhed Nordmark været en markant aktør på den metalindustrielle scene siden 2002. Den nordjyske virksomhed er specialist og totalleverandør af større CNC-bearbejdede metalemner op til 120 tons til bl.a. den europæiske vindmølleindustri.
Ingen produktion uden spild, og det gælder også i metalindustrien, hvor fremstilling af større emner er ensbetydende med omfattende mængder af bl.a. jernspåner, pap- og plastaffald m.m. Uanset materialetype gælder det om at minimere spildet og sikre en større transformation af spild til ressource, Således undgås unødige omkostninger og samtidig kan klodens knappe råmaterialer genanvendes i så høj grad som muligt.
Det lyder enkelt, men i mødet med hverdagen stiller det store krav til alle led i kæden og samtlige medarbejdere. Det forudsætter især opdateret materialemæssig knowhow, klare mål, tydelige indkøbs-, produktions-, og sorteringsprocedurer, velfungerende logistik og tæt samarbejde om, at omdanne spild til ressource.
Det ønske har Nordmark, og målet om at gå op ad den såkaldte “affaldstrappe” er baggrunden for et langvarigt samarbejde mellem Nordmark og Stena Recycling. Stabilitet, fleksibilitet, kendskab og genanvendelsen er blandt hovedårsagerne til, at Stena Recyclings velkendte blå lastbiler ofte afhenter metalspåner på Nordmarks lokationer i hhv. Frederikshavn, Sæby og Hedensted.
Af beslægtede grunde bag det langvarige samarbejde er, at Stena Recycling er en seriøs og stabil partner. Med effektivitet og troværdighed er Stena Recycling i stand til at hjælpe Nordmark med at håndtere alle trin i affaldsprocessen, så det kan dokumenteres internt og eksternt. Derfor har Nordmark og Stena Recycling samarbejdet i mere end 10 år, og derfor håndterer Stena Recycling i dag mere end 6.500 tons metalspåner årligt for Nordmark.

Øgede differentierings-muligheder
Et grønt omdømme bliver stedse væsentligere. Også i metalindustrien øges kravene til, at man som virksomhed skal kunne dokumentere, hvordan man aktivt er med til at sænke det globale CO₂-udslip. De skærpede krav og stigende forventninger kommer både fra myndigheder, kunder, samarbejdspartnere og oftere og oftere fra egne ansatte.
Det mærker man også hos Nordmark. Større krav til bæredygtighed påvirker hele værdikæden, og ikke mindst for de metalvirksomheder, der leverer løsninger til vindindustrien, kommer grønne krav fremover til at spille en mere afgørende rolle.
Vi betragter samarbejdet med Stena Recycling som en katalysator for bedre ressourceudnyttelse
“Pris vil også fortsat være det primære konkurrenceparameter. Men som produktiv virksomhed får man i stigende grad mulighed for at differentiere sig yderligere i markedet ved at være proaktiv i forhold til nedbringelse af CO₂-udslippet. Vi anser derfor øget fokus på genanvendelse for en sund og væsentlig investering, der bidrager til at styrke vores markedsposition. Vi betragter samarbejdet med Stena Recycling som en katalysator for bedre ressourceudnyttelse – uden at vi kommer til at gå på kompromis med hverken vores kvalitet eller produktivitet.”
- Morten Mørk, CEO hos Nordmark A/S
100% GENANVENDELSE AF SPÅNER
Nordmark har gennem 10 år valgt at samarbejde med Stena Recycling, fordi Stena Recycling bygger på 80 års erfaringer og er vant til at hjælpe virksomheder med den indledende fortrolige sparring, når et produkt eller en proces skal ændres eller iværksættes.
Samtidig kan Stena Recycling håndtere alle former for affald, ligesom sorteringsrådgivning, skræddersyet afhentning og håndtering på Stena Recyclings affaldsteknologi centre rundt om i Danmark ligeledes er blandt de fordele, Stena Recycling tilbyder. Dette er til fordel for de virksomheder, hvis brancher ønsker at gå op ad affaldstrappen og bidrage til at øge omdannelsen af spild til nye råmaterialer.
Også inden for metalområdet er Stena Recycling førende med samarbejdspartnere overalt i Europa og filialer over hele landet. Da Stena Recycling ikke har fordyrende mellemled mellem kunde og smelteværker, sikrer man ikke alene, at afhentning sker til tiden, men også på forsvarlig vis.
Det gør samtidig, at kunderne sparer penge, og for Nordmark garanterer det, at der er kort fra afhentning af jernspåner, til de fragtes videre til filial. Efterfølgende returneres det til producenterne i omsmeltet stand efter at have været forbi specialiserede partnere, f.eks. smelteværker eller støberier, som Stena Recycling hyppigt er i tæt dialog med.
Samarbejdet med Stena Recycling giver os real time indblik i vores affaldsmængder
“Hos Nordmark er vi vant til at operere med fuld sporbarhed. Derfor hilser vi skærpede dokumentationskrav velkommen. Samarbejdet med Stena Recycling giver os real time indblik i vores affaldsmængder. Sammen med tæt sparring giver det os et godt værktøj til at bidrage yderligere til CO₂- reduktion i de kommende år.”
- Moren Mørk, CEO hos Nordmark A/S
AFGØRENDE PARTNERSKABER
Det set-up, som Nordmark har med Stena Recycling, sikrer et effektivt materialemæssigt loop, som kun kan lade sig gøre gennem et tæt partnersamarbejde, og dermed genanvendes Nordmarks metalspåner 100% i dag, så virksomheden er med til at nedbringe det globale CO₂-udslip.
Stena Recycling har nu i et årti vist at vores jernspåner genanvendes
“Som fremstillingsvirksomhed kan man ikke bevæge sig særligt hurtigt op ad affaldstrappen uden hjælp fra erfarne partnere, der kender den nuværende og kommende lovgivning, og som har indgående viden om materialers kompleksitet og genanvendelsespotentiale. Stena Recycling har nu i et årti vist, at vi har sikkerhed for, at vores jernspåner genanvendes. Dermed er vores langvarige samarbejde med til at styrke Nordmarks grønne omstilling og fremtidige markedsposition.”
- Morten Mørk, CEO hos Nordmark A/S
Kontakt os
Hvis du har brug for hjælp til at indsamle, sortere eller genanvende dit affald – eller har andre spørgsmål – så kontakt os. Udfyld kontaktformularen, så vender en af vore eksperter tilbage til dig.
Download

Hent hele casen som pdf
Måske er du også interesseret i
MetalMaterialeStål tilbage i kredsløbet
MaterialeMetalAluminium tilbage i kredsløbet
MaterialeMetalCETEC: Genanvendelse af epoxybaserede vindmøllevinger
MetalGenanvendelse af metal
MetalGenbrug af jern: En vigtig brik for bæredygtigheden
MetalGenbrug af aluminium hos Stena Recycling
ElektronikMetalÆdelmetaller i elektronik – den skjulte værdi i dit affald






