Folk har høje ambitioner om bæredygtighed
Lavpris-trends og kort levetid på produkter betyder, at få vælger reparationer
Klimaændringer, krig og en ustabil økonomi gør, at flere bliver interesserede i at forlænge produkters levetid og genanvende mere. I en tid, hvor lavprisvirksomheder vinder popularitet, oplyser mange samtidig, at netop den lave købspris får dem til at vælge at smide ud eller købe nyt i stedet. Det viser Stena Recyclings undersøgelse Circular Voice.
I Stena Recyclings undersøgelse svarer et flertal af respondenterne (55 procent), at aktuelle globale faktorer har øget deres interesse for at forlænge produkters levetid. Lysten til at genanvende er også steget. Hele 54 procent oplyser, at de genanvender mere i dag end tidligere, og 55 procent går mere op i at gøre det korrekt.

Selvom flertallet er blevet mere miljøbevidste og ønsker at forbruge mere bæredygtigt, er der udfordringer. Respondenterne svarer følgende:
- Det er billigere at købe et nyt produkt (43 procent)
- Det kan ikke betale sig at reparere i forhold til købsprisen (35 procent)
- Jeg ved ikke, hvem jeg skal kontakte for at få produktet repareret (27 procent)
- Der er for få reparationstjenester (23 procent)
- Jeg tror, produktet er designet til at have en kort levetid (25 procent)
- Jeg orker ikke at reparere produkterne (14 procent)
– En urolig verden får flere til at tænke mere bæredygtigt, men det ser samtidig ud til at være svært at gå fra ord til handling og handle på en miljøvenlig måde. Her ligger der store muligheder for virksomheder og organisationer til at gøre det nemmere for folk at træffe mere bæredygtige og miljøvenlige valg. At det desuden ofte opleves som enklere og billigere at købe nyt, viser tydeligt, at vi skal lægge brug-og-smid-væk-kulturen bag os,
Siger Anna Sundell, Head of Sustainability, Brand & Communications hos Stena Metall.
Om Stena Recycling
Stena Recycling er en førende genvindingsvirksomhed og en helhedspartner til at udvikle bæredygtige cirkulære løsninger for alle typer af virksomheder. Med dedikerede medarbejdere og omfattende faciliteter i syv lande skaber vi hver dag langsigtede løsninger for både vores kunder og samfundet som helhed. Ved at holde ressourcerne i cirkulation spiller Stena Recycling en vigtig og central rolle i overgangen til en cirkulær økonomi.
Om undersøgelsen
5.000 forbrugere i alderen 18-65 år i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Polen deltog i undersøgelsen, som blev gennemført af Ipsos i maj 2024. I Danmark deltog 1.000 forbrugere.
Har aktuelle globale faktorer som klimaændringer, krig og økonomiske konjunkturer påvirket din interesse for at forlænge produkters levetid?
| Total | |
| Ja, jeg er blevet mere interesseret i at forlænge produkters levetid | 57% |
| Ja, jeg er blevet mindre interesseret i at forlænge produkters levetid | 10% |
| Nej, ingen af delene | 24% |
| Usikker/ved ikke | 9% |
Har aktuelle globale faktorer som klimaændringer, krig og økonomiske konjunkturer påvirket din vilje til at genanvende?
| Total | |
| Ja, jeg går mere op i at genanvende ting på en korrekt måde | 62% |
| Ja, jeg går mindre op i at genanvende | 6% |
| Nej, ingen af delene | 25% |
| Usikker/ved ikke | 7% |
Har aktuelle globale faktorer som klimaændringer, krig og økonomiske konjunkturer påvirket, i hvilken grad du genanvender produkter?
| Total | |
| Ja, jeg genanvender mere i dag end tidligere | 59% |
| Ja, jeg genanvender mindre i dag end tidligere | 7% |
| Nej, ingen af delene | 27% |
| Usikker/ved ikke | 7% |
Hvad, hvis noget, kan få dig til at smide produkter ud, som kunne have været repareret?
| Total | |
| Jeg orker ikke at reparere produkterne | 20% |
| Der er for få reparationstjenester | 31% |
| Det kan ikke betale sig i forhold til købsprisen | 35% |
| Det er billigere at købe et nyt produkt | 42% |
| Jeg tror, produktet er designet til at have en kort levetid | 24% |
| Jeg ved ikke, hvem jeg skal kontakte for at få produktet repareret | 32% |
| Ikke relevant, jeg reparerer altid, hvis det er muligt | 11% |
| Jeg går ikke nok op i det | 7% |
| Andet | 1% |
| Usikker/ved ikke | 5% |
Pressekontakt
Tag del af hele rapporten

Circular Voice 2024
Download billeder

Pressebillede
Seneste nyt
PressemeddelelsePilot projectInnovation2026-05-12Store fremskridt mod storskala genanvendelse af vindmøllevinger
2026-04-20Stena Recyclings rapport over klimapåvirkning 2025 er offentliggjort
Nyheder2025-12-01Stena Metalls årsrapporter for 2024/2025 er nu tilgængelige – fortsat høje investeringer
NyhederAutomotiveELV2025-09-18Ny national aftale om håndtering af skrotbiler indgået mellem Bilansvar og Dansk Bil-retur A/S
Nyheder2025-06-24Stena Recycling styrker sin nordjyske tilstedeværelse med opkøb af vognmandsfirmaet Per Ørum Jensen A/S
NyhederTilbudIndustrierMateriale2025-05-15Det skal du vide om lovkravet om klare sække fra 1. juli 2025
PressemeddelelseNyhederIndustrierMateriale2025-05-05RACE projekt udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2025






