Fra plastaffald til designvaser: En give away med historie!
Hvad har gamle plastfade, produktionsspild og dansk design med hinanden at gøre? Svaret er smukke designvaser. Stena Recyling og SMALLrevolution har sammen skabt to vaser af genanvendt plast fra Stena Recyclings plastanlæg i Brøndby. En give away med en historie og et symbol på værdien af cirkularitet.


fra idé til handling på kort tid
En spand eller et plastfad behøver ikke være endestationen for materialet. Når plasten bliver sorteret og behandlet rigtigt, kan materialet bruges igen i nye sammenhænge. Det er de to nye vaser et meget konkret eksempel på.
"Vi ville skabe en give away, der viser og repræsentere det, vi arbejder for og med hver eneste dag. Efter en introduktion til SMALLrevolution kom inspirationen med det samme - og heldigvis er der kort fra idé til handling. Dygtige kollegaer i plastafdelingen var hurtige til hoppe med på ideen og kort tid efter stod vi med to vaser i hånden, som bærer på en historie og som gør cirkularitet håndgribelig." fortæller Cecilie Forsberg Thygesen, Communications & Marketing Manager om ideen.
Sammen med SMALLrevolution har Stena Recycling udviklet Tommy og Gitte i modellerne "Wangari" og "Donna" - to vaser fremstillet af 100 % genanvendt plast og produktionsspild fra genanvendelsesanlægget i Brøndby.
Fra flakes til færdigt produkt
På plastanlægget i Brøndby bliver plastaffald behandlet, så materialet kan få værdi som råvare igen i form af flakes. I stedet for at lade historien stoppe dér har Stena Recycling med vaserne taget materialet et skridt videre.
"Plasten er sendt til SMALLrevolution, som har støbt materialet til de færdige vaser. SMALLrevolution er samtidig en af vores afsætningspartnere i Danmark, hvilket gør samarbejdet interessant: Et materiale, vi har behandlet, bliver ført videre i værdikæden og ender som et helt nyt produkt. Og det fine ved vaserne er, at man helt konkret kan se, hvad genanvendelse kan føre til." fortæller Signe Møller, Project Manager, Plastic.
Resultatet er ikke skjult bag et nyt, ensartet udtryk. Tværtimod. Materialets farver og variationer er med til at fortælle, hvor vaserne kommer fra.
Mere end en give away
Vaserne Tommy og Gitte skal fremover bruges som give aways til blandt andet kunder, samarbejdspartnere, events og konferencer.
Men ambitionen er, at de skal være mere end en gave med et Stena Recycling-logo på. De skal gøre arbejdet med ressourcer håndgribeligt.
For når man står med en vase, der tidligere har været blandt andet et blåt plastfad og produktionsspild, bliver potentialet i genanvendte materialer pludselig meget konkret.
Tommy og Gitte er derfor små eksempler på en langt større pointe: Materialer kan få nye funktioner, ny værdi og nye liv, når man finder de rigtige anvendelser for dem.



SMALLrevolution - smukke designprodukter af genanvendte materialer
SMALLrevolution er en dansk design- og produktionsvirksomhed, der transformerer plastaffald til nye materialer og designprodukter. Virksomheden blev grundlagt i København i 2020 af Arendse Baggesen og arbejder med møbler, interiør og arkitektoniske løsninger, hvor materialeudvikling, design og dansk produktion går hånd i hånd.
"Siden starten har vi transformeret mere end 70.000 kg plastaffald til nye materialer og produkter. Kernen i vores arbejde bygger på et enkelt princip: Eksisterende plast skal betragtes som en værdifuld materialeressource, der kan erstatte ny plast i produktionen." fortæller Arendse Baggesen.
SMALLrevolution arbejder med nøje udvalgte og sporbare plastaffaldsstrømme fra virksomheder og industri samt post-consumer-materialer fra hverdagsprodukter, som de transformerer til både egen designkollektion og specialudviklede produkter skabt gennem partnerskaber. Alt fremstilles af 100 % genanvendt plast uden ny plast, tilsatte pigmenter, resin eller fyldstoffer.
Den oprindelige affaldsstrøm definerer det færdige produkts materialeudtryk. Farve, tekstur og iboende egenskaber videreføres gennem transformationsprocessen og giver hvert materiale sin egen karakteristiske identitet.
Alle materialer forarbejdes, og alle produkter designes og fremstilles i Danmark, så de kan sikre sporbarhed hele vejen fra affaldsstrøm til færdigt produkt.








Kom tæt på processen hos SMALLrevolution
"Hvert produkt begynder med affald. Sammen med affalds- og genanvendelsespartnere som Stena Recycling identificerer vi plaststrømme med potentiale for transformation." fortæller Arendse Baggesen.
Materialet sorteres, renses og neddeles, inden det klargøres til produktion. Afhængigt af anvendelsen og materialets egenskaber kan det rotationsstøbes, sprøjtestøbes eller forarbejdes til plader og overflader.
Det, der kommer ind, har betydning. SMALLrevolution bruger ikke ny plast og tilsætter ikke pigmenter, resin eller lim for at standardisere materialet. I stedet videreføres det oprindelige affalds farve, tekstur og iboende egenskaber gennem transformationsprocessen og kommer til udtryk i det færdige materiale. Farvevariationer, nister, transparens og i nogle tilfælde funktionelle egenskaber som fotoluminescens stammer fra selve affaldsstrømmen.
Affaldet bliver en del af designet.
Fakta om vaserne
- Fremstillet af 100 % genanvendt plast og produktionsspild fra Stena Recyclings anlæg i Brøndby.
- Materialet omfatter blandt andet flakes fra blå plastfade.
- Produceret og designet i Danmark i samarbejde med SMALLrevolution.
- Tommy er den høje model og kan også bruges som vinkøler.
- Vaserne skal blandt andet bruges som giveaways ved events og konferencer.
Seneste nyt
PressemeddelelsePilot projectInnovation2026-05-12Store fremskridt mod storskala genanvendelse af vindmøllevinger
2026-04-20Stena Recyclings rapport over klimapåvirkning 2025 er offentliggjort
Nyheder2025-12-01Stena Metalls årsrapporter for 2024/2025 er nu tilgængelige – fortsat høje investeringer
NyhederAutomotiveELV2025-09-18Ny national aftale om håndtering af skrotbiler indgået mellem Bilansvar og Dansk Bil-retur A/S
Nyheder2025-06-24Stena Recycling styrker sin nordjyske tilstedeværelse med opkøb af vognmandsfirmaet Per Ørum Jensen A/S
NyhederTilbudIndustrierMateriale2025-05-15Det skal du vide om lovkravet om klare sække fra 1. juli 2025
PressemeddelelseNyhederIndustrierMateriale2025-05-05RACE projekt udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2025






