
Er I klar til affaldstilsyn? Få 5 konkrete råd

1. Kend og kontroller jeres affaldsdata
Et område, som ofte giver anledning til spørgsmål under et affaldstilsyn, er data i Affaldsdatasystemet (ADS).
Som affaldsindsamler er det Stena Recyclings ansvar at indberette de indsamlede affaldsmængder til Affaldsdatasystemet. Men det er jeres ansvar som affaldsproducerende virksomhed at kontrollere, at oplysningerne stemmer, når data bliver gjort tilgængelige for gennemgang.
Hvert år åbner der et kontrolvindue 1. februar til 1. marts, hvor virksomheder kan se og validere deres affaldsdata på Mit Affaldsoverblik. Her bør I kontrollere, at de indberettede data stemmer overens med virksomhedens affaldsdata, herunder de oplysninger, I finder på Serviceportalen.
Hvis I opdager fejl i data, er det i denne periode, de skal anmeldes og håndteres. Derfor er gennemgangen af affaldsdata også en vigtig del af forberedelsen til et eventuelt affaldstilsyn.
Vær særligt opmærksom på:
- om affaldsmængderne virker realistiske
- om data er registreret på de korrekte adresser og P-numre
- om alle virksomhedens lokationer fremgår som forventet
- om der mangler affaldsfraktioner, eller om noget ser forkert ud
Vi gør jer naturligvis opmærksomme på kontrolperioden i god tid og vejleder om gennemgangen af data.
Har I lokationer uden P-nummer, bliver affaldsdata indberettet på jeres CVR-nummer med en tilhørende adresse. I det tilfælde skal den tilsynsførende trække data på CVR-niveau for at få alle virksomhedens affaldsdata med. Ved et anmeldt tilsyn kan det derfor være relevant at gøre den tilsynsførende opmærksom på dette.

2. Sørg for at dokumentationen er på plads
Ved et affaldstilsyn vil virksomheden ofte blive bedt om at redegøre for:
- hvilke affaldsfraktioner der opstår i virksomheden
- hvordan affaldet sorteres
- hvordan det håndteres
- hvem der modtager affaldet
Det er derfor en fordel, hvis relevante procedurer, aftaler og oplysninger om affaldsordninger er let tilgængelige.

3. Kig kritisk på sorteringen
Kommunerne har fokus på, om affaldet sorteres korrekt, og om genanvendelige materialer udsorteres.
En intern rundgang inden tilsynet kan derfor være en god måde at få øje på fejl og uklarheder.
Her kan I blandt andet kontrollere:
- om beholdere er korrekt mærket
- om medarbejderne kender sorteringsreglerne
- om genanvendelige materialer havner i de rigtige fraktioner
- om det sorterede affald kommer i den korrekte container
Hvis gennemgangen viser, at materialer ofte ender i den forkerte container, kan det være relevant at se på både skiltning, placering af beholdere og medarbejdernes kendskab til sorteringen.
Har I brug for inspiration til at forbedre sorteringen, kan I benytte vores guide med 7 konkrete anbefalinger.

4. Husk, at regler og praksis kan variere
Kommunerne arbejder ud fra de samme overordnede regler, men erfaringen viser, at der kan være forskel på, hvilke forhold der får størst opmærksomhed ved et tilsyn.
Hvis der opstår spørgsmål eller uenighed om et krav, kan det være en fordel at bede om en henvisning til den konkrete bestemmelse i affaldslovgivningen. Det gør det lettere at forstå grundlaget for kravet og tage spørgsmålet videre med jeres Stena-kontaktperson.

5. Brug tilsynet som en mulighed
Et affaldstilsyn kan også synliggøre, hvor sorteringen kan forbedres, og hvor materialer med fordel kan udsorteres i separate fraktioner.
Det kan eksempelvis være relevant at se nærmere på plast, emballager og andre genanvendelige fraktioner og vurdere, om den nuværende sortering fungerer efter hensigten.
Har du spørgsmål?
Hos Stena Recycling hjælper vi dagligt virksomheder med affaldsdata, sortering og dokumentation.
Har du spørgsmål til et kommende tilsyn eller brug for sparring om virksomhedens affaldshåndtering, er du velkommen til at kontakte os.
Måske er du også interesseret i
![Stena recycling dk]()
Nye regler skærper kravene til virksomheders miljø- og klimabudskaber
![]()
Stål tilbage i kredsløbet
![]()
Genanvendt plast i høj kvalitet
![]()
Støvsuger af genanvendt plast
![]()
Genanvendelse af vindmøllevinger
![]()
ESPR: Hvad betyder de nye designkrav for din virksomhed?
![kulfiber]()
ARIADNE: fremtidens løsninger til genanvendelse af kulfiber






