Stena Recycling dk
Nyheder & Indsigt

Nye regler skærper kravene til virksomheders miljø- og klimabudskaber

Hvad er nyt fra september 2026?

De nye regler udspringer af Direktiv (EU) 2024/825 om styrkelse af forbrugeren i den grønne omstilling, som trådte i kraft den 27. september 2026. Direktivet styrker indsatsen mod greenwashing og stiller større krav til dokumentation af miljø- og klimapåstande.

Blandt de væsentligste ændringer er:

1. Generelle grønne udsagn bliver sværere at bruge

Ord og formuleringer som:

  • grøn
  • miljøvenlig
  • klimavenlig
  • bæredygtig
  • eco-friendly

kan ikke længere uden videre anvendes som generelle påstande. Virksomheder skal kunne dokumentere udsagnene og forklare, hvad de konkret dækker over.

2. Egne "grønne mærker" bliver begrænset

Bæredygtigheds- og miljømærker skal være baseret på en offentlig certificeringsordning eller en uafhængig tredjepartsverificering. Formålet er at forhindre, at virksomheder skaber deres egne mærker, som kan give et misvisende billede af et produkts miljøegenskaber.

3. Klimaneutralitet kan ikke alene baseres på kompensation

Virksomheder kan ikke markedsføre et produkt eller en virksomhed som CO₂-neutral alene på baggrund af køb af klimakreditter eller kompensationsprojekter. Der skal være fokus på de faktiske reduktioner i virksomhedens egen værdikæde.

4. Fremtidige klimaambitioner kræver en plan

Udsagn om fremtidige klima- eller miljømål skal understøttes af konkrete, realistiske og dokumenterede planer. Det er ikke længere tilstrækkeligt at kommunikere ambitioner uden at kunne vise, hvordan de skal realiseres.

Det samlede indtryk tæller

De nye regler handler ikke kun om, hvad virksomheder skriver i deres markedsføring, men om det samlede indtryk, de efterlader hos kunder og andre interessenter. Myndighederne vurderer både tekst, billeder, symboler, emballage, videoer og mundtlige udsagn i salgssituationer. Det betyder, at også udsagn fremsat af sælgere eller rådgivere skal være korrekte og kunne dokumenteres. Derfor er det vigtigt at være konkret i kommunikationen. Frem for at love "bæredygtige løsninger" kan virksomheder med fordel beskrive de konkrete resultater og den dokumenterede værdi, de skaber, eksempelvis øget genanvendelse, sporbare materialestrømme eller dokumenterede CO₂-reduktioner.

Jo mere faktabaseret kommunikationen er, desto mindre er risikoen for at vildlede og dermed komme i konflikt med reglerne om greenwashing.

Hvad er greenwashing?

Greenwashing opstår, når en virksomhed giver indtryk af, at et produkt, en service eller virksomheden som helhed er mere miljø- eller klimavenlig, end der reelt er belæg for. Det kan være gennem direkte påstande, symboler, billeder eller formuleringer, som får modtageren til at opfatte noget som grønnere, end dokumentationen understøtter. 

Forbrugerombudsmanden understreger, at miljø- og klimaudsagn altid skal være korrekte, klare og dokumenterbare, og at markedsføringen ikke må vildlede.

Dokumentation er blevet den afgørende faktor

Selvom reglerne er blevet skærpet, betyder det ikke, at virksomheder ikke må kommunikere om deres miljø- og klimaindsatser. Tværtimod.

Myndighederne opfordrer virksomheder til at være konkrete og faktabaserede i deres kommunikation. Jo mere præcist et miljøudsagn er, desto lettere er det typisk at dokumentere og efterprøve. 

Eksempler på konkrete udsagn kan være:

  • Vi har reduceret vores CO₂-udledning fra produktionen med 18 % siden 2022.
  • Produktet indeholder 75 % genanvendt råvare.
  • Alt affald fra produktionen sorteres og sendes til dokumenteret materialegenanvendelse.

Denne type udsagn kan underbygges med data, beregninger og dokumentation.

Data bliver en konkurrencefordel

For mange virksomheder handler de nye regler ikke kun om compliance og risikostyring.

Et solidt datagrundlag, dokumenterede processer og sporbarhed i værdikæden gør det muligt at kommunikere miljø- og klimaindsatser med større troværdighed. Samtidig reduceres risikoen for kritik, omdømmeskade og sanktioner.

Virksomheder, der kan dokumentere deres resultater og forklare dem klart og præcist, står derfor stærkere i en tid, hvor både kunder, myndigheder og offentligheden stiller større krav til gennemsigtighed og troværdighed. 

Hvad er forandret helt konkret?

Den vigtigste forskel er faktisk ikke, at greenwashing pludselig er blevet ulovligt. Det har det været i mange år gennem markedsføringslovens regler om vildledning og dokumentationskrav.

Det nye er, at reglerne nu er blevet langt mere konkrete, og at flere typer grøn markedsføring direkte er udpeget som problematiske eller forbudte i EU-lovgivningen. Direktiv (EU) 2024/825 trådte i anvendelse den 27. september 2026 og har skærpet kravene til miljø- og klimabudskaber.

Før september 2026 Efter september 2026
Virksomheder måtte ikke vildlede og skulle kunne dokumentere deres påstande. Samme krav gælder stadig, men der er nu mere specifikke regler om, hvilke grønne udsagn der anses for problematiske.
Der var mere rum for fortolkning af generelle ord som "grøn", "miljøvenlig" og "bæredygtig". Generelle miljøudsagn uden dokumentation og forklaring er blevet væsentligt sværere at anvende.
Egne miljømærker kunne i højere grad bruges, hvis de ikke var vildledende. Bæredygtighedsmærker skal som udgangspunkt være baseret på certificering eller offentlige ordninger.
Klimaneutralitetsudsagn blev vurderet efter de generelle regler. Der er nu et tydeligt fokus på, at klimaneutralitet ikke må baseres alene på klimakompensation.
Fremtidige mål og ambitioner kunne kommunikeres relativt bredt. Fremtidige klima- og miljømål skal understøttes af konkrete og verificerbare planer.

 

vi har din ryg med dokumenterede affalds- og materialeprocesser

I takt med at kravene til miljø- og klimakommunikation skærpes, får dokumenterede affalds- og materialedata stadig større betydning. For dig og din virksomhed er det ikke længere nok at fortælle, at I arbejder mere cirkulært eller har reduceret deres miljøpåvirkning. I skal også kunne dokumentere resultaterne.

Her spiller data fra affalds- og materialestrømme en vigtig rolle. Dokumentation for mængder, genanvendelsesgrader, materialestrømme og CO₂-besparelser kan være et væsentligt grundlag for både bæredygtighedsrapportering og ekstern kommunikation. Når data er sporbare og baseret på faktiske processer, bliver det lettere at underbygge konkrete udsagn og undgå risikoen for greenwashing.

Digitale services og stærkt datagrundlag til direkte brug i din kommunikation

Hos Stena Recycling tilbyder vi en række dataservices, der giver indsigt i jeres ressource- og affaldsstrømme. Det omfatter blandt andet affaldsstatistikker, miljørapporter, genanvendelsesgrader, dokumentation af materialestrømme samt CO₂-relaterede data og beregninger. Data kan bruges til alt fra intern opfølgning og CSRD-rapportering til kundekommunikation og dokumentation af miljøforbedringer.

Få mere viden om vores services

Jo bedre indsigt I har i jeres materialer og affald, desto stærkere står I, når I skal dokumentere deres indsatser. Det skaber ikke blot bedre forudsætninger for at leve op til lovgivningen, men også et mere troværdigt grundlag for at kommunikere om de resultater, der rent faktisk er opnået.

Kendte sager viser risikoen

I de seneste år har myndigheder og organisationer i flere europæiske lande øget fokus på greenwashing.

Et ofte omtalt eksempel er flyselskabet KLMs kampagne "Fly Responsibly", som blev mødt med kritik og retlige udfordringer, fordi kampagnen kunne give indtryk af, at flyrejser havde en mere positiv klimaeffekt, end dokumentationen understøttede. Greenwashing-sager som denne har været med til at sætte fokus på behovet for mere præcis miljøkommunikation. 

Et andet eksempel er kapitalforvalteren DWS, som blev genstand for myndighedsundersøgelser efter beskyldninger om at have overdrevet omfanget af bæredygtige investeringer i sin kommunikation. Sagen illustrerer, at kravene til dokumentation gælder på tværs af brancher

Kilder:

  • Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring (2026) - læs mere
  • Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen - læs mere
  • Direktiv (EU) 2024/825 om styrkelse af forbrugeren i den grønne omstilling (EUR-Lex) - læs mere
  • Europa-Kommissionens officielle side om reglerne - læs mere
  • Green Claims Directive - læs mere
Del artikel