
Hvorfor pap ikke altid kan genanvendes
For at pap kan genanvendes, skal det være rent. Vådt pap kan godt genanvendes, men der gives fradrag for fugten ved afhentning. Ligger papet vådt i længere tid, kan det begynde at rådne og dermed ikke længere genanvendes.
Fedtet pap, madrester og andet biologisk affald må ikke komme med, fordi det ødelægger muligheden for genanvendelse. Derfor er det vigtigt, at det bliver sorteret fra. Bølgepap bliver ofte forvekslet med andre typer karton. Hvis de blandes, kan materialet godt genanvendes, men kvaliteten forringes, og værdien falder.
Drikkekartoner skal man huske at sortere som husstandsindsamlet plast og ikke som pap. De har ofte en belægning af plast eller metal og må derfor ikke lægges i papcontaineren.

