Sæt forretningsmål for genanvendelse i virksomheden
Sæt tydelige og målbare mål for, hvordan du håndterer dit produktionsaffald. Det er den nemmeste måde at forbedre virksomhedens resultater på. Der kan sættes en række relativt enkle og effektive mål for håndtering af kasserede elektronikprodukter og andet affald. Disse målsætninger giver også et godt grundlag for jeres bæredygtighedskommunikationen.

En rentabel og ansvarlig affaldshåndtering kræver mere, end at du og genanvendelseseksperten blot håndterer affaldet i hverdagen. Det handler også om at ændre fokus og have kontrol over hele produktionsprocessen. Derved vil du få skabt et overblik over jeres materialeflows - lige fra materialet kommer ind i virksomheden, til det forlader den igen. Uanset om det sker som produkt eller affald. Ved at sætte mål for håndteringen af jeres affald eller restprodukter kan det blive nemmere at få det rette overblik over produkternes og affaldets tilstand.
OPAD I AFFALDSHIERARKIET
Et af målene, som knyttes direkte til affaldshåndteringen, er, hvor meget af det affald, som forædles, forbrændes eller andet, der kan komme højere op i affaldshierarkiet. Disse bevægelser (og affaldsmængder) kan måles og sammenlignes. Hver eneste bevægelse opad i affaldshierarkiet kan også nemt anvendes i virksomhedens bæredygtighedskommunikation. Et andet mål er, hvor meget transport og logistik affaldshåndteringen kræver. Håndtering og emballering påvirker eksempelvis antallet af affaldstransporter og transportvægten. Det kan der også sættes tydelige og progressive mål for. Endnu et mål kan være at reducere den samlede mængde affald, der produceres. Det bliver mere specifikt, når man sætter mål for, hvor meget affald der genereres pr. fremstillet produkt.
Visualisering af fremskridtene i arbejdsmiljøet kan for mange medarbejderne være en hjælp til at forstå, hvordan de kan bidrage til forbedringer. Ud over at måle den samlede mængde affald er det også vigtigt at overvåge de omkostninger og den indtjening, som er forbundet med affaldet. Nogle materialer har en værdi - også som affald, mens andet affald udelukkende skaber omkostninger. Derfor kan være vigtigt at fastlægge mål for begge dele.
BEVIDSTHED HJÆLPER MED AT OPFYLDE MÅLENE
For at udvikle bedre genanvendelse og nå de fastlagte mål er det nødvendigt at skabe engagement blandt dine medarbejdere og give dem de rette værktøjer og arbejdsforhold. Undervisning af medarbejderne har stor betydning for at opnå korrekt kildesortering og for risikostyringen. Det gør det ligeledes muligt at fastlægge klare mål for kvalifikationsniveauet, at overføre kvalifikationer og
anvende antal afsluttede kurser som et selvstændigt mål.
STØRRE MULIGHED FOR GENANVENDELSE
To andre og mere avancerede mål er dem, der drejer sig om hhv. muligheden for at genanvende egne produkter og mængden (andelen) af genanvendte materialer i produktet. Det første mål beskriver, hvor stor en procentdel af produktet, der kan genvindes. Det er et mål, hvor gode resultater med fordel kan bruges i den eksterne kommunikation. Det andet mål beskriver, hvor stor en andel genanvendte materialer som anvendes både til emballage og produkt.
BEDRE ØKONOMI, BEDRE BÆREDYGTIGHED
Målsætning for virksomheden vil give klarhed for både medarbejderne, kunderne og forbrugerne. Det viser, at du tager materialehåndteringen alvorligt. Og i sidste ende understøtter det en bedre økonomi og samtidig en række miljømæssige fordele. Det er desuden relativt enkelt, da der i dag findes gode tekniske løsninger, så du kan se udviklingen af affaldshåndteringen over tid. Start med at bruge målbare mål. Det er en enkel måde at forbedre affaldshåndteringen på. Du bør derudover definere en klar retning for, hvad virksomheden ønsker at opnå.
Kontakt os
Kontakt os for at få mere at vide om dette, eller for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med dine genanvendelsesbehov.
Links og dokumenter

Vejledning til opstilling af forretningsmål
Måske er du også interesseret i
NyhederPharmaOffentlige sektorProcesindustrienFremstillingVores kollegaer i KLAPjob styrker vores organisation på mangfoldighed og inklusion
InfrastrukturFremstillingInnovationPilot projectPilotprojekt mellem Stena Recycling og Vestas
FremstillingDetailhandelCircular Voice 2024Circular Voice 2024
TilbudDetailhandelAutomotiveELVFremstillingInfrastrukturOffentlige sektorPharmaProcesindustrienGør din CSRD-rapportering lettere med vores ESRS E5-5 rapport
FremstillingDetailhandelCircular Voice 2023Stop med at sælge produkter, der ikke kan genanvendes!
FremstillingDetailhandelCircular Voice 2023Fødevareindustrien er bedst til at informere om produkters genanvendelighed
FremstillingDetailhandelCircular Voice 2023Circular Voice 2023






