Det cirkulære initiativ: Med samarbejde og robotteknologi går genbrugsbranchen forrest
Intelligente robotter, der øger materialegenanvendelse, udveksling af viden og samarbejde mellem brancher, er nogle af de tiltag, der er resultatet af Circular Initiative 2019 – det nye forum for problemer med cirkulært flow.

Den 27. juni afholdtes det første møde i Circular Initiative – et fælles forum for svenske virksomheder, der dækker hele branchen for at øge den cirkulære materialestrøm i hele den svenske industri.
Stena Recycling igangsatte arrangementet og inviterede sammen med ABB, Combitech, Electrolux og Stora Enso nogle af Sveriges førende virksomheder til at deltage. Det er tydeligt, at problemstillinger vedrørende cirkulære strømme vækker stor interesse, da ca. 250 gæster fra en række forskellige brancher deltog.
- Vi er nødt til at skabe flere nyttige ressourcer fra affald og øge mængden af genanvendt materiale, der anvendes i produktionen. At så mange virksomheder deltog i går, er et positivt tegn på både initiativet og fremtiden, sagde Kristofer Sundsgård, administrerende direktør for Stena Recycling.
Robotteknologi driver genbrugsbranchen fremad
Arrangementet gav mange interessante diskussioner, og Circular Initiative vil føre til en række tiltag. Stena Recycling, ABB, Combitech og Electrolux præsenterede et fælles innovationsprojekt, det første af flere samarbejder inden for initiativet.
Sammen har virksomhederne bygget et prøveanlæg for at forbedre effektiviteten af genbrug af elektriske produkter. Ved hjælp af robotteknologi og fælles produktdata scannes affaldet for at identificere produkter og materialer. Ved hjælp af data fra producenterne identificeres genanvendelige fraktioner, og demontering udføres. Processen producerer mindre spild og forbedrer kvaliteten af det genanvendte materiale – hvilket bidrager til en mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug.
Derudover tilbyder projektet indsigt for Electrolux og lignende virksomheder om at designe deres fremtidige produkter ud fra et genanvendelsesperspektiv.
- Det er gennem samarbejde vi vil drive svensk teknologi og industri fremad. I dette partnerskab kan vi teste nye løsninger, hvor automatisering og robotteknologi udgør vigtige komponenter i et selvlærende system. Resultatet er en mere effektiv adskillelse og maksimal materialegenvinding i Stena Recyclings processer, sagde Martin Björnmalm, forretningsudvikler hos ABB.
Pilotprojektet er håndtering af udtjente støvsugere, men hensigten er at bruge denne teknologi til alle typer elektronisk affald.
- Med et AI-baseret system har vi en løsning, der genkender en lang række materialer og automatisk tilpasser sig nye typer elektronisk affald. En kombination af intelligent teknologi og mennesker er nøglen til succes, siger Johan Gunnarsson, CTO hos Combitech.
"Take-aways" fra det cirkulære initiativ 2019
Udover arrangørerne var foredragsholdere ved arrangementet, blandt andet Jacob Wallenberg fra Investor AB, Sarah McPhee fra Houdini Sportswear, og Märtha Rehnberg fra DareDisrupt. Nedenfor er nogle af deres bidrag:
Jacob Wallenberg: "Vi er nået til et punkt, hvor samfundet kræver, at branchen tager ansvar. Hvis du ikke engagerer dig i bæredygtighedsspørgsmål, mister du både kunder og medarbejdere og overlever ikke som virksomhed. Men hvis du håndterer disse problemer ordentligt, vil du ikke kun støtte de globale miljømål – din virksomhed vil sandsynligvis også præstere bedre."
Sarah Mc Phee: "Det her er et imponerende initiativ. Det er utroligt positivt for fremtiden, at mennesker som Jacob Wallenberg og nogle af vore største virksomheder engagerer sig og deltager i Circular Initiative. Indtil videre har denne type initiativ hovedsageligt tiltrukket dem, der allerede er involveret i grøn aktivitet. Her har vi et blandet publikum, og hele arrangementet er forankret i branchen."
Märtha Rehnberg: "Jeg vidste, at der var nogle dristige tanker i de nordiske lande, men det er lidt dristigere, end jeg troede. Her diskuteres 100 procent genanvendelsesprocenter. Det hører jeg ikke andre steder i Europa. Jeg ville bare ønske, at vi råbte lidt mere om vores mål og ambitioner, for det er ikke bare tomme ord. Vi ser nogle virkelig interessante resultater, der kan inspirere resten af verden, hvis vi bare tør råbe lidt højere."
Pressekontakt
Fakta om Circular Initiative
Circular Initiative er en arena, hvor beslutningstagere mødes for at diskutere og etablere konkrete foranstaltninger. Arrangementet finder sted den 27. juni i forbindelse med ÅF Offshore Race i Stockholm. CEO'er, bæredygtighedschefer og andre repræsentanter fra det svenske erhvervsliv inviteres sammen med forskere og politikere til at diskutere, hvordan virksomheder kan skabe betingelserne for cirkulære strømme ved hjælp af innovation, samarbejde og bæredygtige forretningsstrategier. Foruden initiativtagerne deltager Jacob Wallenberg (Investor AB), Sara Mc Phee (Houdini Sportswear) og Märtha Rehnberg (DareDisrupt) i en paneldebat.
Forummet bliver en årlig begivenhed. Under dette års arrangement vil initiativtagerne præsentere konkrete projekter, der er blevet samarbejdet om i området.
Seneste nyt
PressemeddelelsePilot projectInnovation2026-05-12Store fremskridt mod storskala genanvendelse af vindmøllevinger
2026-04-20Stena Recyclings rapport over klimapåvirkning 2025 er offentliggjort
Nyheder2025-12-01Stena Metalls årsrapporter for 2024/2025 er nu tilgængelige – fortsat høje investeringer
NyhederAutomotiveELV2025-09-18Ny national aftale om håndtering af skrotbiler indgået mellem Bilansvar og Dansk Bil-retur A/S
Nyheder2025-06-24Stena Recycling styrker sin nordjyske tilstedeværelse med opkøb af vognmandsfirmaet Per Ørum Jensen A/S
NyhederTilbudIndustrierMateriale2025-05-15Det skal du vide om lovkravet om klare sække fra 1. juli 2025
PressemeddelelseNyhederIndustrierMateriale2025-05-05RACE projekt udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2025






