Stena Recycling i nyt partnerskab om genanvendelse af plast fra udtjente biler
Som del af et nyt treårigt partnerskab skal Stena Recycling være med til at udvikle og forbedre metoder, så genbrug og genanvendelse af plast fra udtjente biler kan øges med op til 75 procent. Formålet er at imødekomme kommende EU-regler, der forventes at stille krav om genanvendt bilplast i nye biler fra 2030, samt en generel voksende efterspørgsel på genanvendt plast.

Partnerskabet RACE er støttet af Miljøstyrelsen og ledes af Teknologisk Institut. Foruden Stena Recycling deltager otte virksomheder, der samlet dækker bilindustriens værdikæde fra bilfabrikanter, bilsædeproducenter, autoværksteder, forsikringsselskaber, plastproducenter til autogenbrug og genanvendelse.
”Hvor vi de seneste mange år har specialiseret os i genanvendelse af metal fra udtjente biler, får vi med dette partnerskab rigtig gode betingelser for også at øge genanvendelsesgraden af plast betydeligt. Samtidig kan vi udnytte det momentum som EU-lovgivningen skaber, til at forsøge at præge genanvendelsesløsninger i bilindustrien, fx i forhold til mere cirkulære materialevalg,” udtaler Vibeke Jacobsen, produktansvarlig for plastik hos Stena Recycling.
Tredjestørste plastforbruger i Europa
Fra karosseri og sædeskum til instrumentbræt, paneler og kofangere. En moderne bil indeholder over 200 kilo plast, og det tal forventes at stige i fremtiden grundet plastens lethed og styrke. Med over en milliard biler på vejene globalt set er bilindustrien Europas tredjestørste plastforbruger efter emballagebranchen og byggebranchen. Ved skrotning ender størstedelen af plasten dog med at blive brændt af eller deponeret. I Danmark er det tal over 80 procent, hvilket bl.a. skyldes problemer med at adskille og rense plastfraktionerne fra skrottede biler samt mangel på robuste værdikæder for genanvendelse.
”Plastkomponenter i en bil er en utrolig blandet landhandel, så der findes ikke én løsning, der passer til al plasten, eller én aktør der kan klare det hele. Vi skal derimod samarbejde på tværs og skabe en ny infrastruktur for bilernes plast. Derfor har vi etableret et bredt og ambitiøst partnerskab med en fælles mission om at gå forrest og indfri et stort miljø- og forretningspotentiale,” fortæller projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.
En bred indsats skal styrke den cirkulære økonomi for bilplast
Over de næste tre år skal partnerne udvikle og forbedre metoder, der gør bilplast mere cirkulært med fokus på blandt andet:
- Bedre udsortering og genbrug af plastdele hos autoværksteder og autogenbrug
- Forbedret nedbrydning og sortering af den blandede plast hos genanvendelsesvirksomhederne
- Mekanisk genanvendelse, dvs. neddeling og omsmeltning, af den hårde plast til ny råvare
- Kemisk genanvendelse af sædeskum og restplast, fx ved pyrolyse
I nogle tilfælde kan hele komponenter tages ud og genbruges, i andre tilfælde skal de udsættes for mekaniske eller kemiske processer for at kunne bruges som råmateriale i nye plastkomponenter. Målet er at implementere løsninger, hvor det bliver både økonomisk og miljømæssigt rentabelt at demontere plast fra udtjente og reparerede biler og distribuere plasten til de bedst egnede genanvendelsesruter.
Skrappere EU-regler øger behovet for genanvendelse af bilplast
Bilindustrien kan se frem til nye og skrappere EU-regler for genanvendelsesgraden af den plast, der bruges i biler. En ny foreslået ELV-forordning (End-of-Life-Vehicles) lægger således op til, at fra 2030 skal 25 procent af plasten i nye biler være genanvendt plast, heraf skal 25 procent komme biler.
”ELV-forordningen og andre miljøkrav er med til at skubbe til efterspørgslen efter recirkulerede plastmaterialer. Derfor er det forretningskritisk, at vi bliver meget bedre til at sikre øget genindvinding af plastmaterialerne i biler, hvor fokus i mange år har været på metallerne. Det kræver løsninger, som kun kan udvikles i samarbejde med de øvrige partnere i værdikæden,” siger Jakob Kristensen, chef for forretningsudvikling hos Stena Recycling.
FAKTA OM BILPLAST
Bilproduktion tegner sig for ca. 6 mio. ton plastforbrug om året i EU, svarende til 10 procent af det samlede plastforbrug. Plast anvendes til mange bilkomponenter såsom indvendig og udvendig beklædning, instrumentbræt, kofangere m.fl.
Genanvendelsesraten for plast fra udtjente biler er i dag på 19 procent i EU. Den lave genanvendelse skyldes bl.a. problemer med at adskille og rense plastfraktionerne fra skrottede biler samt mangel på robuste værdikæder for genanvendelse.
Kilde: EU-Kommissionen
FAKTA OM RACE
RACE (Recycling of Automotive plastic in a Circular Economy, 2024-2027) er støttet af MUDP under Miljøministeriet og er et samarbejde mellem CircleX (pyrolyse), Evonik (tilsætningsstoffer), Hammershøj Autoophug, Ørbæk Autogenbrug, Semler Gruppen (autoværksteder), Tryg Forsikring, Volvo Cars, Adient (bilsædeproducent), RC Plast (plastproducent), Stena Recycling (genanvendelse) og Teknologisk Institut (videnspartner og projektleder).
Seneste nyt
PressemeddelelsePilot projectInnovation2026-05-12Store fremskridt mod storskala genanvendelse af vindmøllevinger
2026-04-20Stena Recyclings rapport over klimapåvirkning 2025 er offentliggjort
Nyheder2025-12-01Stena Metalls årsrapporter for 2024/2025 er nu tilgængelige – fortsat høje investeringer
NyhederAutomotiveELV2025-09-18Ny national aftale om håndtering af skrotbiler indgået mellem Bilansvar og Dansk Bil-retur A/S
Nyheder2025-06-24Stena Recycling styrker sin nordjyske tilstedeværelse med opkøb af vognmandsfirmaet Per Ørum Jensen A/S
NyhederTilbudIndustrierMateriale2025-05-15Det skal du vide om lovkravet om klare sække fra 1. juli 2025
PressemeddelelseNyhederIndustrierMateriale2025-05-05RACE projekt udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2025






