
Fra Trainee til projektkoordinator: En rejse i farligt affald


Faglig og personlig vækst
Traineeprogrammet rummer både praktiske opgaver og træningsdage med fokus på blandt andet præsentationsteknik, ledelse og kommunikation. Særligt træningen i præsentationsteknik har haft stor betydning:
"Den har øget min selvtillid, når jeg står foran et publikum, og givet mig konkrete værktøjer til at formidle komplekse budskaber på en klar og engagerende måde."
Gennem opgaver i både inbound, operations og outbound har Maja fået indblik i hele værdikæden og lært om de forskellige affaldsfraktioner – særligt inden for farligt affald. Undervejs har hun også fået en større forståelse for sine egne styrker og de områder, hvor der er plads til udvikling – indsigter, hun tager med sig ind i sin nye rolle som projektkoordinator.
Et stærkt netværk – og venskaber for livet
Noget, der har overrasket hende mest, er det tætte bånd, der er opstået i traineegruppen:
"Vi er blevet utroligt tætte. Det er ikke bare kollegaer – det er rigtig gode venner. Vi har formået at skabe et trygt rum, hvor vi kan dele stort og småt og give hinanden gode råd. Det er et netværk, jeg vil kunne bruge resten af min karriere."
Fra bæredygtig nysgerrighed til karrierevej
Motivationen for at søge ind i programmet udsprang af ønsket om at arbejde med bæredygtighed samt en nysgerrighed på de muligheder, affaldsbranchen byder på.
"Jeg havde ikke tidligere overvejet affaldshåndtering som karrierevej, men opslaget hos Stena Recycling åbnede mine øjne for, hvor spændende og relevant det er. Kombinationen af bæredygtighed, internationalt samarbejde og læring tiltalte mig enormt."

En stejl læringskurve og et stærkt fællesskab
Opstarten hos Stena Recycling var ikke uden udfordringer – især fordi branchen var helt ny for Maja. Men med nysgerrighed og vilje har hun skabt sig en solid forståelse for både forretningen og kulturen.
"Jeg kendte intet til branchen, og det var overvældende i starten. Men jeg er ret stolt af, at jeg allerede efter 10 måneder har opnået et bredt kendskab til forretningen – ikke kun farligt affald, hvor jeg har min daglige gang, men også mange af vores andre områder."
Klar til næste skridt
I sin nye rolle som projektkoordinator glæder Maja sig især til samarbejdet med ledelsesteamet og til at være endnu mere til stede i hverdagen i Farligt Affald:
"Jeg ser frem til at lære endnu mere og til at kunne bidrage med mine kompetencer i et stærkt team. Det bliver spændende at følge vores udvikling og være med til at finde løsninger, der både skaber værdi og gør en reel forskel."
Et hurtigt kig på Traineeprogrammet

Rundtur på Stena Nordic Recycling Center Halmstad under introuge

Introduktion til Stena Recycling Polen –strategi, marked samt udvikling

Rundtur hos Stena Recycling Polen (Wschowa), hvor der bl.a genanvendelses LDPE folie.

SWOB-P workshop med fokus på optimering

Rundtur ved Stena Recycling Danmark (Vissenbjerg)
Måske er du også interesseret i
![]()
ESPR: Hvad betyder de nye designkrav for din virksomhed?
![kulfiber]()
ARIADNE: fremtidens løsninger til genanvendelse af kulfiber
![Stena Metall og cirkulære løsninger]()
Sådan skaber Stena Metall værdi gennem cirkulære løsninger
![Farligt affald]()
Sikkerhed i værdikæden - Korrekt information er afgørende ved farligt affald
![Eternitplader]()
Hvad skal du gøre med dine eternitplader?
![Henrik Grand Petersen]()
Nytårshilsen fra vores CEO – Tak for 2025 og velkommen til 2026
![Deponi affald]()
Hvad er deponiaffald - og hvorfor er det vigtigt at forstå?






