Her undersøges, om affaldet indeholder farlige eller uønskede stoffer som PCB, tungmetaller eller asbest. Hvis ja, vil det ofte have deponikrav.
Affaldet skal ifølge EU-regler og Miljøstyrelsens deponeringsbekendtgørelse behandles højst muligt i affaldshierarkiet. Hvis materialet teknisk ikke kan behandles på anden måde, går det til deponi.
For bygge- og anlægsaffald kræver myndigheder ofte analyser, der viser indhold af miljøfarlige stoffer. Hvis koncentrationerne ligger over de fastsatte grænseværdier, må affaldet ikke genanvendes og skal derfor deponeres.
Kommunen er tilsynsmyndighed og vurderer, om affaldet falder i kategorien restaffald, farligt affald eller deponi. For visse typer – fx asbest – er der anmeldelsespligt, og affaldet skal altid specialhåndteres.
Affaldshierarkiet er EU’s og Danmarks overordnede prioriteringsmodel for affaldshåndtering. Her ligger deponering helt nederst.
Deponi benyttes altså kun, når alle andre behandlingsformer ikke er mulige – enten fordi materialet indeholder miljøskadelige stoffer eller er teknisk umuligt at behandle på anden måde .
Korrekt deponering er afgørende, selvom det overordnede mål er at minimere mængden af affald, der ender på deponi. Deponering er nemlig nødvendig for at undgå, at miljøskadelige stoffer spreder sig, og for at sikre, at affaldet behandles under kontrollerede forhold. Samtidig bidrager korrekt deponering til, at materialer som i dag ikke kan genanvendes, kan udnyttes i fremtiden, når ny teknologi gør det muligt at genanvende dem.
Deponiaffald er et vigtigt – men sidste – led i affaldshåndteringen. Ved at forstå, hvad deponi er, hvorfor det bruges, og hvordan affald klassificeres, bliver det lettere for både virksomheder og borgere at træffe ansvarlige valg, der støtter den cirkulære økonomi.
Har du brug for hjælp til korrekt klassificering eller håndtering af affald, står Stena Recycling klar til at rådgive.
