Nyheder & Indsigt

Puffbars og engangs-e-vapes: Små produkter med store miljøproblemer

puffbars
Puffbars

4 udfordringer - sådan løser vi dem

Fejlsortering

Udfordring: Mange smider Puffbars i skraldespanden eller naturen, fordi de ikke ved, at de er farligt affald.

Sådan hjælper vi: Vi leverer informationsmateriale og sorteringsvejledning, som I kan bruge til kampagner og oplysning. 

Brandrisiko under affaldshåndtering

Udfordring: Batterier i Puffbars kan kortslutte og forårsage brande i affaldscontainere og sorteringsanlæg.

Sådan hjælper vi: Vi tilbyder spændelåsfade til sikker opbevaring, så Puffbars holdes adskilt fra andre fraktioner. 

Miljøskader fra kemikalier og tungmetaller

Udfordring: Hvis Puffbars ender i naturen, kan kemikalier og tungmetaller sive ud og skade jord og vandmiljø.

Sådan hjælper vi: Vi sørger for korrekt håndtering og oparbejdning, så materialerne genanvendes og ikke forurener. 

Voksende mængder affald

Udfordring: Op mod 810 tons batterier om året – inklusiv dem fra engangs-e-vapes – havner det forkerte sted. 

Sådan hjælper vi: Vi indgår partnerskaber med affaldssektoren og tilbyder løsninger, der gør korrekt sortering nemmere for både private og virksomheder. 

Vi tager imod Puffbars 

Vi sørger for, at de bliver håndteret og oparbejdet korrekt, så batterier, elektronikkomponenter og kemikalier ikke ender med at skade miljøet eller udgøre en brandfare.
 
Har du spørgsmål om sortering af Puffbars? Kontakt os for vejledning – sammen kan vi passe bedre på miljøet. 
 

 

Del artikel